tirsdag den 27. november 2007

Wee, har syet nyt tøj til Egypten

Jeg har været igang med det store syprojekt:D Nemlig at sy noget nyt tøj til at tage med til Egypten på fredag. Og jeg har faktisk fået nået en del:




To kjoler

Et par korte gamacher

En nederdel


Kjolerne mangler lige at blive lagt op og gamacherne skal have elastik syet i, men ellers er det klart.

Jeg skal også have syet et par toppe, som jeg dekorerer med nogle motiver jeg printer ud på transferpapir, så de kan stryges på, så det har jeg været ved at lege med i PhotoShop - det er sjaaaaaawt:D

torsdag den 15. november 2007

Puha da da

Jeg er ved at sy en badedragt og det er ikke lige så nemt at gå til.
Jeg har et mønster til en badedragt, men den er ikke med skåle og det vil jeg gerne have i. Så det er jeg ved at konstruere efter en af mine bher. Og det volder mig helt ærligt en del problemer...
Til gengæld hygger jeg rigtig meget, har en veninde på besøg, som er ved at sy en kjole og som jeg hjælper.
Lige om lidt skal vi have boller og varm kakao, så er det til at leve med at badedragten driller lidt.

mandag den 5. november 2007

Efter venlig henstilling...

Efter venlig henstillig fra VyRog laver jeg lige en lille update.


Jeg er stadig i live, får bare ikke rigtig syet noget for tiden. Men det kan måske være en trøst at jeg tænker meget på at sy... Nej, ikke? Nå. Øv.




Jeg er pt på tankestadiet med en badedragt, en bikini, en jakke, nogle kjoler og så videre. Alt sammen noget jeg egentlig gerne ville have med til Egypten om gode tre uger. Nu må vi se hvor langt jeg når... Er ikke inde i en supergod periode, så ting tager tid, nogen gange laaaang tid.




Jeg har dog fået syet en lille smule siden sidst . nemlig to kjoler i jersey med tilhørende kapper og forklæde til min veninde og jeg. Vi skulle servere til hendes kærestes fødselsdag og ville lave lidt gas med ham:D Og man kan roligt sige at det blev godt modtaget:D

lørdag den 11. august 2007

Færdig højtaljet nederdel





Så blev jeg færdig med den højtaljede nederdel i 50´er-stil, komplet med røde tittekanter, kirsebærbroderi og rødt foer.


Den har desuden grønne knapper, en detalje jeg er ret glad for:D



Kirsæbærret måtte jeg brodere med maskinen, har egentlig en broderimaskine, men jeg mangler et stik til at forbinde computermodulet til den bærbare, så jeg måtte improvisere. Men synes også det er blevet ganske godt, taget i betragtning at det er første gang jeg broderer på den måde.



torsdag den 9. august 2007

Min første højtaljede nederdel



Lige et lille billede af min første højtaljede nederdel. Den er ikke helt færdig, mangler at få syet knapper, foer og linning i og så at blive lagt op.

Der foruden skal den lige syes ldt ind, den er lidt for stor i livet og så skal jeg have strøget et kirsebær på forneden.


Den er i en blandng af hør og bomuld, så jeg har stivet den i det øverste med vlieseline i forskellige varianter(det jeg nu havde liggende).


Jeg skal så også have syet en bluse dertil og havde tænkt mig at det skulle være denne her fra Burda.
Jeg kan bare kke finde ud af om den skal være samme farver som på billedet, eller om den skal være sort med hvide eller røde kanter.
Men har dog bestemt at den skal have korte ærmer.

fredag den 27. juli 2007

Højtaljet nederdel




Jeg har købt stof til en nederdel med høj talje. Den bliver i sort/hvid med røde tittekanter og måske også røde knapper.

søndag den 22. juli 2007

Smukke prinsessesko

Jeg har købt to par fine (og temmelig høje) sko på Ebay.
Jeg kommer af med ca 250 kr for begge par, inkl porto fra England, så det er dejlig billigt.
Nu skal jeg bare lære at gå i dem, skulle gerne have dem på til barnedåb d. 12 august og er ikke helt ferm til så høje hæle.
Men kæresten elsker når jeg har den slags på, såeh...

Denne blog har jeg lavet for at have et sted at samle alle mine kreative ting og tanker på et enkelt sted.